Alle Novavis behandlingssteder holder lukket i august

Pårørende til en alkoholiker

Er du pårørende til en alkoholiker?

Du er ikke alene. Novavi tilbyder gratis hjælp og rådgivning til pårørende – uanset om den afhængige er i behandling eller ej.

Pårørendebehandling

Det kan være svært og ensomt at stå ved siden af

Kun 10 % af de alkoholafhængige i Danmark er i behandling. Det betyder, at rigtig mange pårørende lever med bekymring, frustration og ensomhed – ofte uden at tale med nogen om det. Hos Novavi har vi udviklet en række tilbud til pårørende, fordi vi ved, at det hjælper at tale med andre om den situation, man står i.

  • Gratis tilbud – du behøver ikke henvisning
  • Din pårørende behøver ikke være i behandling
  • Samtalerne er fortrolige
Jeg synes, at det er et kæmpe ansvar og en kæmpe sorg, at min mand drikker. Alt for længe har jeg følt mig som en falliterklæring, fordi at jeg ikke kunne få ham til at stoppe. Men det er ikke min skyld. Vores samtaler hos Novavi har givet mig en ny forståelse af afhængighed.
Ægtefælle til borger i behandling

Individuelle samtaler

Tal med en behandler om det, der er svært. Det kræver ikke, at din pårørende er i behandling – og vedkommende behøver ikke vide, at du søger hjælp.

Parsamtaler

Hvis din partner er i alkoholbehandling hos Novavi, inviteres du til samtaler om, hvad afhængighed betyder for jeres relation. Det er psykoedukation – ikke parterapi.

Forældre- og familiesamtaler

Samtaler med fokus på forældrerollen, børnenes perspektiv og hvordan I fremover kan møde børnene. Børn kan også inddrages i familiesamtaler, så tavsheden brydes.

Børnesamtaler

Børn under 18 tilbydes samtaler sammen med en ædru forælder. Her arbejdes der med barnets oplevelser, og forælderen får indsigt i, hvilken støtte barnet har brug for.

Gruppeforløb

Del dine erfaringer med andre pårørende i en tryg ramme. Gruppeforløb giver mulighed for erfaringsudveksling og gensidig støtte fra andre i lignende situationer.

VBA – Voksne Børn af Alkoholikere

Er du vokset op med en alkoholafhængig forælder? VBA-forløbet er for voksne, der har brug for at bearbejde deres barndom sammen med andre, der har oplevet det samme.

Novavi Ung Revers

Gratis hjælp til børn og unge under 25 år

Ung Revers er et gratis tilbud til børn og unge, som er vokset op i familier med alkohol- eller stofproblemer. Hjælpen er tilgængelig uanset bopæl og tilbydes både fysisk og online i Frederikssund, Roskilde, København, Glostrup og Odense. Der kræves ingen henvisning.

Min far var alkoholiker, da jeg var barn. Det var hårdt. Jeg var altid bekymret, og jeg skulle være den voksne, selvom jeg kun var et barn. Jeg har haft brug for at tale om min barndom med andre, der har oplevet tilsvarende.
Voksen mand, VBA-forløb

Er du også pårørende til en stofafhængig?

Novavi tilbyder også hjælp til pårørende til unge med stofproblemer. Stofrådgivningen har specialiserede forældresamtaler, forældregrupper og telefonisk rådgivning. Derudover tilbyder vi gruppeforløb for pårørende til indsatte i danske fængsler.

Ofte stillede spørgsmål om pårørendebehandling

Tag det første skridt – kontakt os i dag

Du fortjener også hjælp. Ring til os eller send en besked, så finder vi det rette tilbud til dig.