Lattergas
Lattergas — tegn, symptomer og behandling
Lattergas er stærkt vanedannende og kan give alvorlige nerveskader. Få hjælp hos Novavi Stofrådgivningen
Lattergas som rusmiddel
Fra gaspatron til afhængighed
Lattergas (dinitrogenoxid, N₂O) fra gaspatroner til flødeskumssifoner bruges i stigende grad som rusmiddel blandt unge. Gassen inhaleres direkte fra patronen eller fra en ballon og giver en kort rus på 1-2 minutter, der minder om at blive fuld.
Den korte rusvarighed får mange til at tage flere patroner i træk — og det er netop her, de alvorlige skader opstår. Lattergas hæmmer centralnervesystemet og kan give svimmelhed, usikre bevægelser og en opstemt, sløvet tilstand.
Hvad gør lattergas ved kroppen?

Nerveskader
Massivt brug af lattergas deaktiverer B12-vitaminet i kroppen. Det fører til nerveskader med følelsesløshed, gangbesvær og koordinationsproblemer — skader der kan være varige.
Jeg ved ikke, hvorfor vi tog lattergas. Det var dumt. Men alle gjorde det — og jeg fik lyst til at prøve andre stoffer. Det hele skal være vildere og vildere. Men nu er det for vildt.
Ung i forløb hos Novavi
Forgiftning og iltmangel
Ren lattergas fortrænger ilten i lungerne. I yderste konsekvens kan det medføre kvælning og dødsfald. Den ekstrem kolde gas kan desuden give forfrysninger i mund, lunger og på stemmebånd.
Blandingsbrug
Kombineres lattergas med alkohol, benzodiazepiner eller opioider, forøges risikoen for iltmangel markant — fordi disse stoffer svækker hjernens evne til at reagere på manglende ilt.
test dit forbrug
Svar på spørgsmålene og se, om du har et misbrug, der kræver behandling
Test dit misbrug og se, om du har behov for professionel hjælp til at stoppe.

Afhængighed af lattergas
Vanedannende trods kort rus
Selvom man ikke bliver decideret fysisk afhængig af lattergas, søger mange den kortvarige rus igen og igen. Det kan hurtigt eskalere til et massivt forbrug på en enkelt aften — og det er netop i de tilfælde, at de alvorlige forgiftningstilfælde opstår.
Bivirkningerne ved gentaget brug er alvorlige: føleforstyrrelser, koordinations- og balanceproblemer, hukommelsesbesvær og nerveskader. B12-vitaminmanglen kan også føre til blodmangel. Hos Novavi Stofrådgivningen hjælper vi unge med at bryde mønsteret, før skaderne bliver permanente.
De er vant til at have at gøre med folk, der ikke helt er voksne endnu.Ung i stofbehandling hos Novavi
Stofrådgivningen
Vendersgade 4, 1. sal
1363 København K
Ring til os
30 59 37 33

Ofte stillede spørgsmål om lattergas

Kontakt Stofrådgivningen
Vi hjælper unge med at finde vej ud af lattergasafhængighed
Novavi Stofrådgivningen holder til på Vendersgade 4, 1. sal, 1363 København K. Vi behandler unge mellem 15 og 30 år — gratis og med frit valg af behandlingssted. Et typisk forløb varer 3-6 måneder og tilpasses din uddannelse, dit arbejde og din hverdag.
STOFBEHANDLING
Kontakt os — det er helt anonymt
Har du spørgsmål, eller har du fået mod på at tage det første skridt? Send os en besked, så vender vi tilbage hurtigst muligt. Vi behandler din henvendelse fortroligt.
Ring til os
30 59 37 33